Hvis du lever med kroniske smerter ved du at de ikke bare føles meget virkelige og invaliderende for din fysiske krop, men også har en kraftig påvirkning på dit psykologiske velbefindende. Smerte er ikke kun et fysiologisk fænomen, men rummer også et psykologisk aspekt. Måden du tænker på og fortolker fysisk smerte udgør en betydelig del af den måde du oplever smerten på.
Smerte som psykologisk fænomen
Fortolkningen af smerten består af tre komponenter:
- Smerte oplevet i nuet.
- Smerte husket fra fortiden.
- Forventningen om smerte i fremtiden.
De sidste to er påvirket af den måde du forholder dig til smerten psykologisk, og responderer effektivt på hypnoseterapi. I hypnose kan du forandre den måde du fortolker smerte fra fortiden og forventninger om smerte i fremtiden og denne forandring vil kunne reducere smerte oplevet i nutiden.
Du har sikker set hvordan fakirer udsætter sig for nåle, søm og andet som almindelige mennesker ville opleve som meget smertefuldt. Dette er kun muligt fordi de har lært selvhypnose og i denne trancetilstand undgår at aktivere den oplevede smerte.
Som regel er smerten der for at fortælle dig at der er noget galt med kroppen. Derfor er det vigtigt at du først har konsulteret en læge, da hypnoseterapien ellers ville kunne maskere et fysisk problem der behøver behandling.
Hvilke smerter kan behandles
Eksempler på lidelser med gavnlig effekt af hypnose smertebehandling er:
- Hovedpine og migræne
- Gigt
- Fibromyalgi
- Fantomsmerter
- Piskesmæld
Hypnoseterapien hjælper dig også med at få adgang til de bagvedliggende årsager der kan sætte den healingsproces i gang der skal til, for at du kan leve dit liv uden smerter.
Behandlingen foregår i København og på Falster.