Hypnose og alkohol

Afhængighed af alkohol eller akoholisme kan meget effektivt behandles med hypnose.

Måske føler du at du har behov for at drikke når du kommer hjem fra arbejde for at slappe af, eller måske drikker du dagligt lidt for meget rødvin til maden. Hvis du oplever at du har svært ved at kontrollere indtagelsen af alkohol har du givetvis et alkoholproblem. Der er en glidende overgang fra det moderate overforbrug til decideret alkoholisme hvor trangen til alkohol får magten over fornuften og begynder at dominere tilværelsen.

Hånd visende nej tak til øl i glas

Hypnose til behandling af alkoholisme

Det er her hypnoseterapien kommer ind i billedet. I hypnosen vil dit ubevidste sind blive omprogrammeret til at hjælpe dig på en måde der er til gavn for dig på lang sigt. Både den fysiske og den psykiske afhængighed vil blive behandlet, så du med mere selvværd vil få kontrollen over dig selv og dit liv tilbage.

nej til at drikke alkohol

Flere undersøgelser viser at hypnoseterapi er et effektivt redskab til behandling af alkoholafhængighed. En artikel i American Journal of Clinical Hypnosis fra 2004 angiver en succesrate på 77% ved intensiv behandling med hypnoseterapi. Du kan læse artiklen her.

Det er ikke nødvendigt at du holder helt op med at drikke alkohol på sigt. Det er helt op til dig selv om du ønsker at have et moderart forbrug eller være helt afholdende. Hvis du gerne vil kunne drikke alkohol ved sjældne lejligheder og i moderate mængder anbefaler jeg dog at du ikke drikker alkohol i de første to måneder efter et behandlingsforløb hos mig.

Behandlingen foregår i København og på Falster.

Tegn på afhængighed af alkohol

Hvis afhængigheden har været der i lang tid kan der også forekomme fysiske abstinenser som hjertebanken, svedeture, søvnbesvær, uro og rysten. Andre symptomer han være problemer med koncentration og hukommelse, irritabilitet og depression.

Andre tegn på afhængighed kan være:

At du drikker alene

At du skjuler dit alkoholforbrug

At du kan have blackouts

At du har svært ved at overholde aftaler

At du starter dagen med at skulle have noget at drikke

At du skal have en opstrammer før du mødes med andre

At du har et behov for at underdrive dit alkoholforbrug

At dine tanker kredser om alkohol og at du længes efter beruselsen

Da brugen af alkohol er en alment accepteret del af socialt samvær, vil de fleste have oplevet beruselse i større eller mindre grad. For nogle ligger tiltrækningskraften i beruselsen i at det bevidste, kritiske sind bliver bedøvet, så det bliver lettere at slippe tøjlerne og tale frit fra leveren. For andre kan det mere være alkoholens tendens til at dulme en emotionel smerte. Der kan være en underliggende depression, angst, stress eller lavt selvværd som alkoholen så midlertidigt lægger låg på. Denne form for selvmedicinering er det ubevidste sinds forsøg på at hjælpe dig til at få det bedre. Det ubevidste sind ved bare ikke at det kun undertrykker det emotionelle problem, og at det kun er en kortvarig hjælp.