Hypnose & jalousi
Jalousi kan typisk vise sig når du er bange for at miste det du allerede har. Ofte et menneske eller den kærlighed der er knyttet til denne person. For eksempel kan en ægtefælle blive jaloux hvis den anden giver tid og opmærksomhed til andre. Det kan være personer på arbejdet, eller i familien (både søskende, forældre og børn).Det kan også være en ven, hunden eller en fritidsinteresse. Jalousi i et forhold kan være yderst ødelæggende. Den kan medføre at du mister netop det du ønsker at beholde.